Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

TSR10: Tag en tur på fjorden med havnerundfart eller shuttlebåde

En rund tyver koster det at blive fragtet over Limfjorden, hvis man da ikke lige tager broen, som stadig er gratis. De 20 kr. er prisen for en enkeltbillet med en af de to shuttlebåde som sejler mellem hhv. Østre Havn og Stigsborg Brygge (Tekn. Forvaltning) samt gummidokken og Obels Kanal ved Vestre Havnepromenade. Bådene sejler fra 10-22.30 og lørdag 10-12. Turene varer ca. 7-8 minutter. Billetten købes ombord eller i et Info Point. Besætningen på bådene vil nok foretrække det sidste.

Ønsker man en længere tur, er havnerundfarten en mulighed. Her er også to ture, som afgår fra hhv. trapperne ved Honnørkajen og Stigsborg Brygge. Det koster 40 kr. og giver en unik mulighed fora t se de flotte skibe fra søsiden. Jeg var med fra Aalborg-siden og denne tur varede små 40 minutter og blev sejlet af en lystfiskerkutter fra Hirtshals. Ombord er der mulighed for at købe øl og vand.

Under havnerundfarten fik vi fornøjelsen af se The Tall Ships Races største skib, russiske Kruzenshtern, ankomme. Det foregik ved slæb og skub leveret af Søværnets to stationsfartøjer Arvak og Alsin, som hjælper til i Aalborg i denne uge. Kruzenshtern med hjemhavn i Kaliningrad mellem Polen og Litauan er med sine fire master og 114 m. alene på grund af sin størrelse et imponerende skib, men det er langt fra det flotteste, synes jeg.

tall ships races, the tall ships races, tall ships race, cutty sark, aalborg, nyheder, her & nu, tips, oplevelser, skibe, sejlskibe, kapsejlads, begivenheder, fotos, billeder, shuttlebåde, havnerundfart, havne rundfart, shuttle både, obels kanal, østre havn, stigsborg brygge, alsin, arvak, kruzenshtern, honnørkajen

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, Begivenheder, fotos, Her & Nu, oplevelser, ros, tips // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional