Totalt fed koncert med Bruce Springsteen i Herning

Som en af de få heldige fik jeg fra inderscenen lov at opleve Bruce Springsteen i Herning i aftes. Det var min første koncert med bossen nogensinde – og den første store koncert, jeg overhovedet har været til, så det var lidt af en oplevelse. Jeg er ikke udpræget Springsteen-fan, men jeg sætter absolut pris på den musik, han i en menneskealder har begavet verden med.
I starten af koncerten var der en del diskant på lyden, men det gik over med et par improviserede ørepropper. Siden har jeg læst, at der rent faktisk havde været lidt problemer med lyden men at det var blevet rettet. Jeg tror selvfølgelig selv, at min opfindelse gjorde forskellen.
Fra guitaristen, Nils Lofgren, gik på scenen og spillede En Yndig Og Frydefuld Sommertid på harmonika kl. 20.20 og 2½ time frem var der koncert non-stop. Imponerende, at halvgamle mænd bare kan fyre den af i så lang tid uden pauser! Sætlisten omfattede bl.a. de publikumvalgte numre Hungry Heart, Mony Mony, Twist & Shout og Rendevouz. Som det åbenbart er tradition, havde publikum lavede mere eller mindre kunstværdige skilte med de numre, de gerne ville høre. Bossen samlede på et tidspunkt skiltene ind og nogle af numrene blev spillet. Det hele endte med seks ekstranumre – selv havde jeg gættet på fem.
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under Begivenheder, nyheder, oplevelser, ros // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar