Torvedag i Aalborg

Hver onsdag og lørdag fra 7-14 er der torvedag i Aalborg. I Ågade lige over for restaurant Bone’s stiller en flok morgenfriske folk deres markedsboder op fra ca. kl. 6 og allerede inden kl. 7 dukker de første kunder op. Der er lidt af et leben, når alle lastbilerne kommer og alle hænderne begynder at stille boder op og pakke varer ud, så det hele ser flot og frisk ud, når kunderne lægger vejen forbi.
Der er ingen tvivl om, at vejret er afgørende for besøgstallet på markedet. Er der flot vejr, vrimler det med mennesker og er vejret vådt og trist, lægger kun de rigtige stamkunder vejen forbi.
Vi bor ikke langt fra Ågade og lægger ofte vejen forbi, hvis vi f.eks. går en tur lørdag formiddag. Der er altid et godt tilbud at komme efter og der er ingen tvivl om, at det er friske varer, man får med sig hjem. I Nørresundby holdes ligeledes torvedag og her er det om fredagen.
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under aalborg, fotos, ros, tips // 4 Kommentarer
Kommentarer: Skriv din mening!
4 Kommentarer til “Torvedag i Aalborg”
Skriv et svar
Fandt tilfældig din blog da jeg forsøgte at finde ud af hvornår der er torvedag i Nørresundby. Det har jeg nu fundet ud af ved hjælp af din blog, men nu mangler jeg at finde ud af hvor torvet er i Nørresundby. Kan du hjælpe?
m.v.h.
William
Torvet i Nørresundby findes lige over for brolandingen og danner centrum for byen. Det er ikke svært at finde.
Mange hilsner fra
Christoffer
Hej
Hvem har lov at sætte en bod op der på torvet?
og hvad koster det
Mvh Dennis
Hej. Det aner jeg faktisk ikke, men jeg er ret sikker på, at du skal gennem formanden for torveforeningen. Det er ham, der sælger blomster, næsten altid har sort læderjakke på og som er meget flink over for gamle damer. Mvh Christoffer