To nye operativsystemer: Windows 7 og Ubuntu 9.10 – tankevækkende sammenligning

Næsten samtidigt – nemlig ca. om en uge – kommer to nye store operativsystemer i omløb. Det er Windows 7 fra Microsoft samt Linux-varianten Ubuntu 9.10. Begge er ventet med spænding og jeg ved helt klart, hvad jeg skal have fingrene i, taget i betragtning, at jeg nu bruger Ubuntu 9.04. Jeg glæder mig meget til 9.10′eren, som jeg faktisk allerede bruger på min netbook. Den kører godt og der er mange nye, gode funktioner med.
Jeg kunne aldrig selv drømme at skaffe mig Windows 7. Den seneste version, jeg har, er en gammel Vista Home Edition, som kun ligger i skuffen nu. Skal jeg bruge Windows, er det en ældgammel XP, som jeg har til at køre på en virtuel maskine.
Her er en lille sammenligning, som jeg har fundet et andet sted på nettet. Jeg synes, det er tankevækkende, når man ser prisen, medfølgende software og ikke mindst hardwarerkravene.
Først lidt om, hvad man får:
Pris:
- Windows 7 Home Premium (opgradering): kr. 795,00
- Ubuntu 9.10: Gratis
Medfølgende software:
- Windows 7: Ingen
- Ubuntu: Officepakke, fotoredigering, brændeprogram o.m.a.
Størrelse af installationsmedie:
- Windows 7: 2,44 GB dvd
- Ubuntu 9.10: 680 MB ISO-fil
Boottid:
- Windows 7: 48 s.
- Ubuntu 9.10: 31 s.
Og så hardwarekravene:
Windows 7:
- 1 GHz processor
- 1 GB RAM (32-bit) eller 2 GB of RAM (64-bit)
- 16 GB ledig harddiskplads (32-bit) eller 20 GB GB ledig harddiskplads (64-bit)
- Grafikkort med understøttelse af DirectX 9 og WDDM 1.0 eller bedre
Ubuntu 9.10 (minimum):
- 300 MHz x86 processor
- 64 MB of system memory
- 4 GB ledig harddiskplads (inkl. swap-partition)
- VGA-grafikkort til minimumsopløsningen 640×480 pixler
- Cd-drev eller netværkskort
Ubuntu 9.10 (anbefalet):
- 700 MHz x86 processor
- 384 MB RAM
- 8 GB ledig harddiskplads (inkl. swap-partition)
- Grafikkort til minimumsopløsningen 1024×768 pixler
Microsoft æder dine penge og dine systemressourcer. Gider man – som jeg – ikke den slags, er Ubuntu klart vejen frem. Det er gratis, det er godt, det er pærelet at hitte ud af og al fremtidig software er gratis. Der er heller ikke noget med at gemme en million installations-cd’er, serienumre og alt muligt andet. Det gratis software kræver ingen licenser og det hele installeres online. Der er altså alle mulige grunde til at vælge Ubuntu frem for Microsoft. Har man oven i købet en bare lidt kritisk holdning til Microsoft, bliver valget kun endnu lettere at træffe.
Når jeg har fået installeret Ubuntu 9.10 i endelig version på begge computere og prøvet det hele lidt af, skriver jeg et nyt indlæg om emnet. Indtil da anbefaler jeg, at man eventuelt henter Ubuntu 9.10 Beta og lader dankortet blive i lommen!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under computer, nyheder, ros, tips // 5 Kommentarer
Kommentarer: Skriv din mening!
5 Kommentarer til “To nye operativsystemer: Windows 7 og Ubuntu 9.10 – tankevækkende sammenligning”
Skriv et svar
Jeg begyndte at køre ubuntu for et år siden,fordi mit win.XP gik koldt. Spurgte kæresten om der var alternetiver til windows, hun svarede linux.jeg søgte og fandt ubuntu.
Har aldrig installeret styresystem på pc før.Fik altid en kammerat til det.Som regel krakkede versioner af windows.Har aldrig lært at bruge Windows ordenlig,jeg har nemmere ved at bruge ubuntu end win.XP.Kort sagt så kan en computermongol forholdsvis nemt lære at bruge ubuntu. Dvs. brugervenlighed er på højde med XP.
Min gamle Pc havde en cpu på 1.1 GHZ og 512 MB ram. Den kørte hurtigere med ubuntu end XP.
Aldrig mere windows….
Ubuntu virker meget smart hvis man skal tro dit indlæg. Problemet er bare at du slet ikke nævner ulemperne ved Ubuntu ift. Windows. Misforstå mig ikke, der er mange gode ting ved Ubuntu, men der er altså også mange gode ting ved Windows. Der findes Windows drivere til stort set alt hardware, og det er som regel nemt at installere disse drivere. I Ubuntu følger der stort set ingen drivere med når man installerer det – en af grundende til at det kun fylder en CD ROM i stedet for en DVD. Med Ubuntu kan det være problematisk at få basale ting som printer og skanner til at fungere, uden at det bliver meget langhåret for den almindelige bruger. Det er f.eks. ikke uhørt at man skal downloade kildekoden til driveren, og derefter kompilere den og installere den – alt sammen ved hjælp at et tekstbaseret interface, der får DOS til at ligne brugergrænsefladen på en iPhone
Der er andre fordele ved Windows du har glemt at nævne. Men Ubuntu er da ganske fikst hvis man kan lide at rode meget med teknikken. Husk dog altid at tage backup inden du fjerner din Windowsinstallation helt
Det er ganske ikke rigtigt, at det er så svært at få eksempelvis printere og scannere til at virke. Faktisk virker 99% af alle printere i dag out-of-the-box: Du sætter USB-sticket i computeren, Ubuntu finder selv printeren, og sætter indstillinerne op: Og voilá, uden at have gjort noget kan du printe.
Det er dog rigtigt, at der ofte medfølger en CD fra producenten med en særlig driver, hvor der ligger noget software som kan noget specielt. Det er i hovedreglen lavet til Windows, og virker IKKE i Ubuntu.
Det er faktisk min påstand, at man skal være mere dygtig til computere, hvis man vil bruge Windows. Det kræver altså en del teknisk viden, hvis man vil holde sin Windows computere nogenlunde godt kørende over længere tid: Firewall-indstillinger, antivirus, spyware, oprydning i registreringsdatabasen og jeg kunne blive ved.
Hey
Jeg er ganske enig med Pihlen. Tag for eks. en helt blank pc, hvor intet styresystem er installeret. Fx en IBM T42 med en ny blank harddisk. Hvis man vil have Windows på denne T42, skal man hente mange driverfiler på Lenovos supportside, se selv her http://www-307.ibm.com/pc/support/site.wss/MIGR-55386.html
Men det kan da godt lade sig gøre, hvis man kan lide den slags hyggearbejde.
Hvis man vil have Ubuntu (lige meget med version) skal der ikke hentes driverfiler. Ubuntu finder selv ud af hvad der skal bruges og det er ret lækkert at Ubuntu virker “out-of the-boks”. Selv min gamle fotoprinter epson 857dc fandt den uden problemer – Windows Vista kunne ikke finde driver til min epson 875dc printer, så den skulle bare smides væk! Vel skal den da ej
Så hvad angår installation af styresystem, er Ubuntu at foretrække frem for Windows.
Ubuntu 10.04 i beta2 version virker bare overbevisende, fedt system som også i installationsfasen kunne finde ud af, at komme på nettet med mobilt bredbånd (3G), så man med det samme kunne hente sin danske sprogpakke – det kan Windows ikke.
Men til slut skal da konkluderes, nogle kan lide datteren og nogle kan lide moderen. Der er naturligvis plads til os alle, med hver vores behov og opfattelser. Det er således ikke et enten eller, det er et både og.
Flemming
Jeg er en dem der haft brugte både win xp og ubuntu.
da det kom an på hvad jeg skulle. De fleste netbanke kan ikke bruges på Ubuntu og printerdriver, tja har svært ved canon. Man ellers er ubuntu bedre end xp. Men det slår ikke win 7 som jeg er gået helt over til nu. Har en bambus maskine, så jeg ved hvilken driver jeg skulle bruge og tog mig kun den tid at hente printer driveren fra canon, og lydkortet (realtek) havde den i forvejen. det har ubuntu ikke.