Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Telia sælger 3G iPhone i Danmark fra 11. juli

iPhone

Så er det officielt; Telia bliver den danske og nordiske distributør af Apple’s iPhone. Telefonen kommer på Telias nye 3G net, som dog stadig kun dækker de større byer. Uden for 3G-dækningen skifter telefonen til EDGE, som er markant hurtigere end det velkendte GPRS og som Telia er den eneste udbyder af.

Selve telefonen kommer i en ny forbedret udgave med større batteri for at imødekomme det strømforbrug, 3G medfører. Det betyder at iPhonen har fået plasticbagside og er blevet lidt tykkere. Den vil blive solgt i to versioner på hhv. 8 og 16GB. Af nye teknologier i forhold til version 1 kan nævnes WI-FI (ikke noget nyt, tak Ronni), GPS og MS Exchange.

Telia er endnu ikke helt klar med priser og forudbestillinger, men det kommer i løbet af den nærmeste tid. Mit bud er, at telefonen uden abonnement vil koste ca. kr. 4500,- Med abonnement vil den nok koste omkring 5-700 kr. med en månedlig mindsteudgift på 4-500 kr. Bemærk at tallene kun er mine bud.

Jeg tror, at den nye iPhone bliver et stort hit i Danmark, men jeg holder mig stadig til min forudbestilte HTC Touch Diamond, som jeg nok modtager i løbet af de næste par uger.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under butikker, mobil, nyheder // 1 Kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

En Kommentar til “Telia sælger 3G iPhone i Danmark fra 11. juli”

  1. Ronni Persson den 10 juni, 2008 15:28

    Jeg er ked af at måtte rette dig, men der var også Wi-Fi i den første model.

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional