Syndebuk fundet. Hvem bliver nu ny forsvarschef?

Admiral Tim Sloth Jørgensen valgte i går at lade sig blive syndebuk for forsvarsminister Søren Gade. Han smed sablen i ringen og trådte tilbage som øverste chef for forsvarets ca. 24.000 soldater i de tre værn samt flere tusinde civilt ansatte.
Sagen og jægerbogen ruller stadig og jeg tror absolut ikke, at vi har hørt det sidste til den, endsige set de sidste hoveder rulle. Men netop nu tænker jeg ikke meget på den lortesag men i stedet på, hvem der skal være ny forsvarschef.
Der er tradition for, at nummer to rykker videre og bliver nummer et, men den tror jeg ikke meget på i dette tilfælde. Nummer to i dag er generalløjtnant Bjørn Bisserup, der er konstitueret forsvarschef. Men som stabschef var han nærmeste foresatte for kommunikationschefen, Lars Sønderskov, som er sat på køl efter sin medvirken i den store skandale. Det belaster Bisserup en hel del.
Vil man have en anden sømand på posten, står chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Niels Wang, forrest. Men han har for kun få uger siden får den store tur i mediernes vridemaskine for nogle horrible bilag og en masse flyrejser på 1. kl. og meget andet.
Er det der i mod en mand fra Flyvevåbenet, der kommer frem, bliver det sikkert chefen generalmajor Henrik Røboe Dam, som dog kun har været chef i et halvt års tid. Ham tror jeg ikke på.
Der i mod skal vi til USA og hente generalløjtnant Poul Kiærskou, som for tiden gør tjeneste ved NATOs kommando. Han er en solid mand fra Hæren og har længe bestridt forskellige chefstillinger. Han har bl.a. været udsendt til Bosnien og efterfølgende medvirket til at udvikle Danmarks militære indsats i Afghanistan. Desuden har han arbejdet med udvikling af vore specialstyrker og netop nu arbejder han for bevarelsen af værnepligten. Som jeg ser det, er han uplettet og det bedste bud på en ny forsvarschef.
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under holdninger, politik // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar