Svovlpræsterne Langballe og Krarup slår gerne børn

D’herrer svovlpræsterne Jesper Langballe og Søren Krarup (i øvrigt fætre) fra Dansk Folkeparti fastholder forældres ret til at slå deres børn – den såkaldte revselsesret. Langballe udtaler i dag, at forældres lussinger til børn gives af kærlighed, som også f.eks. et knus gør det.
Revselsesretten er i Danmark afskaffet i flere etaper, men senest i 1997 er det utvetydigt blevet forbudt at revse. En anledning Pia Kjærsgaard i øvrigt benyttede til at kalde afskrivelsen af forældrenes ret til at bestemme over deres børn. Aha!
For mig at se er der da ingen tvivl om, at det skader ethvert levende væsen at blive slået eller udsat for anden vold. Børn især har da behov for tryghed og omsorg fra deres forældre. Jeg mener, at man har misforstået noget 100%, hvis man kalder revselse for omsorg. I stedet mener jeg, den slags kun finder indpas, hvor pædagogik og argumenter hører op. At slå børn er middelalder, men flere af præsternes synspunkter falder rent tidsmæssigt vist også inden for den periode.
Ikke overraskende er fætrene også meget imod rygeforbuddet. I 2006 truede de ligefrem med at forlade dansk politik af den grund. Nu i 2008 må vi bare konstatere, at det desværre ikke har vist sig at være en trussel med hold i.
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under Brok, holdninger, nyheder // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar