Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Snart får vi nye pengesedler

Om få uger vil den nuværende serie af danske pengesedler gå ind i en udskiftningsface. Det sker når vi d. 11. august får en ny halvtredser og slutter når vi til maj 2011 får en ny 1000-kroneseddel – hvis man da hører til den slags, der bruger 1000-kronesedler.

Nye danske pengesedler Størrelsen og de overordnede farver på de nye pengesedler bliver de samme som for de nuværende og forrige. Halvtredseren bliver altså violet. På billedet til venstre kan ses en oversigt over de nye sedler. Kun halvtredseren er endelig – de andre er stadig skitser. Motiverne på de nye sedler bliver danske broer og oldtidsfund.

Pengesedler har en række indbyggede sikkerhedsanordninger og de nye danske er da ingen undtagelse. Blandt noget af de opyste sikkerhedsanordninger kan nævnes det velkendte vandmærke, metaltråden, hologram m.m. Lur mig om ikke også Nationalbanken har indbygget sikkerhed af en helt anden orden, som man bare ikke fortæller offentligheden om? Jeg er ret sikker!

Nu skal man forresten ikke være bange for, at ens gamle pengesedler udløber og dermed bliver værdiløse. Den forrige seddelserie er fra 1972 og man begyndte at inddrage dem for ti år siden. Men de er altså stadig gyldige, så vores nuværende pengesedler kan nok også skaffe os smør på bordet et godt stykke ind i fremtiden.

Læs mere om de nye pengesedler i Nationalbankens folder eller på deres hjemmeside – her er der faktisk rigtig megen spændende information. Mit bud er i øvrigt, at den nye seddelserie bliver den sidste i valutaen danske kroner.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under nyheder, tips // 3 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

3 Kommentarer til “Snart får vi nye pengesedler”

  1. Christoffer Veng den 24 januar, 2011 17:22

    Mange kigger med på dette indlæg for tiden. Til interesserede kan jeg fortælle, at den nye 500 kr.-seddel kommer midt i februar og har Dronning Alexandrines Bro som motiv og “tudsen” med Storebæltsbroen på kommer til maj.

  2. Johnny sørensen den 27 februar, 2011 14:23

    Jeg har lige fået den nye 500 :D hold da helt op at den er flot i forhold til den 1000kr, der skal ses herinde på din blog :)

  3. Lene S. Nielsen den 5 juli, 2011 18:09

    Er der nogen som ved hvornår gamle sedler udløber – f.eks. har vi fået ny 1000 krone seddel for nylig – hvornår udløber den gamle??

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional