Sådan en trådløs Ubuntu mus burde enhver have

Fordi jeg er så glad for Ubuntu, som er styresystemet på min Asus Eee 901, fik jeg lyst til at shoppe lidt merchandise. Ubuntu-produkter købes hos Canonical og jeg bestilte bl.a. en lille, billig, trådløs mus med Ubuntu-logo på toppen. Få dage efter kom den med posten.
Da jeg pakkede musen ud, blev jeg lidt irriteret, fordi jeg troede, at der manglede en modtager til det trådløse signal, for den var ikke i pakken. Enten havde de pakket forkert, eller også havde jeg glemt at bestille den – måske skulle den købes separat. Men nej; man skal bare trykke på den store knap, logoet er placeret på. Straks bliver en USB-dongle skudt ud af en lem på siden af musen. Det er sgu smart! Donglen kræver ingen installation på et Ubuntu-system, dog skal den lige synkroniseres med musen, når det hele er tilsluttet. Se billedserien nedenfor.
Musen er mini, men er nem lige at have med på farten. Den er præcis og let at arbejde med. Jeg kan anbefale enhver at købe sig et eksemplar. Prisen fejler skam heller ikke noget, men køb den lige sammen med noget andet fra Canonical, når du alligevel skal betale fragt!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under computer, nyheder, ros // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar