Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Så kvitter vi BiBoB og hopper på Oister som nu er blevet mobilselskab

Jeg har gennem lang tid været tilfreds kunde hos BiBoB, ja faktisk har jeg været med siden starten kun afbrudt af en kort periode hos et andet selskab i forbindelse med køb af telefon. Men nu skal det være slut. Oister, som hidtil har tilbudt mobilt bredbånd på 3′s net, springer nu ud som mobiloperatør.

For kun 69 kr. om måneden får man et abonnement, der inkluderer fri sms, 1 GB datatrafik, minutpris på 45 øre (pr. påbegyndt minut) samt 0 øre i opkaldsafgift.

Hos BiBoB betaler jeg pt. 50 kr. om måneden for 1 GB data, selvom jeg aldrig bruger mere end 100 MB. Desuden betaler jeg 8 øre pr. sms, da det ikke kan betale sig med fri sms, som også koster 50 kr.

BiBoB var sjovt og anderledes med Frank Rasmussen i starten, men nu er det blevet en del af Telenor og da jeg ringede til dem i går, fik jeg da også lige netop dét indtryk. Mobilkunder er ikke trofaste og jeg havde bestemt mig for heller ikke at være det. Jeg stod i kø til kundeservice, hvilket alene er noget helt nyt. Og da jeg kom igennem, talte jeg med en uoplagt og meget fåmælt pige. Jeg henviste til Oisters priser og spurgte, om BiBoB kunne/ville matche dem for mit vedkommende. ”Vi laver ikke særaftaler med vores kunder. Var der andet?” Det var der så ikke – slet ikke.

Jeg må sige, at min oplevelse med kundeservice gjorde det en hel del nemmere at forlade det mobilselskab, som jeg muligvis har været længst hos og i hvert fald har været mest tilfreds med. Oister er 3, men med det nye produkt håber jeg, at det vil være meget mere Oister end 3, som jeg ellers har været meget lidt glad for førhen.

Oister Mobil tilbyder kun det ene abonnement, som jeg beskrev tidligere. Desuden kan man købe fem forskellige telefoner online og også her er priserne fornuftige. Jeg har bestilt Oister til mobilen og håber, at overflytningen ikke karambolerer fuldstændigt med en ferierejse. Nå ja, det taler da yderligere for Oister, at de har droppet den der tåbelige mexicaner fra reklamerne, for han var da bare alt for irriterende.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under computer, holdninger, mobil, nyheder, ros, tips // 5 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

5 Kommentarer til “Så kvitter vi BiBoB og hopper på Oister som nu er blevet mobilselskab”

  1. Lau den 23 juni, 2010 20:25
  2. Anders Holm den 9 august, 2010 23:13

    Hej, jeg overvejer også at flytte til oister mobil. Vil du anbefale det, nu når du har brugt det for en tid? Og gik nummerflytning uden problemer? Pft

    /Anders Holm

  3. Christoffer Veng den 10 august, 2010 7:02

    Som jeg skriver på http://www.trustpilot.dk/review/www.oister.dk er deres support elendig. Men når først du er ovre den hurdle, fungerer alt tip-top. Dækningen, funktionerne og prisen er i orden. Skift du bare! Ang. nummerflytningen er det altid det teleselskab, du skifter fra, der kan være problemet – alle de kommende er meget interesseret i at du kommer godt fra start. BiBoB var godt en uge om at slippe nummeret, selvom der blev varslet op mod 30 arbejdsdage. Mvh Christoffer

  4. Anders Holm den 10 august, 2010 9:24

    Tak for tilbagemeldingen. Det var lige hvad jeg håbede på at høre. Så længe det køre når det hele er på plads, så er det fint med mig. Ja det har du selvfælgelig ret i mht nummerflytning – det er det gamle selvskab der styre det show – i dette tilfælde Telenor.. Så bestiller jeg Oister. Tak igen. Mvh Anders

  5. Jacob Hauge den 1 september, 2010 10:58

    Jeg er pt igang med flytningen til Oister, og må sige jeg på ingen måde er tilfreds.

    Først skulle de sende et mobil sim-kort til en midlertidig addresse. Dette lykkedes ikke trods to forsøg i god tid inden mit gamle selskab lukkede mit nummer. Herefter forsøgte jeg med at få sendt et sim-kort til min arbejdsgiver, men her opnåede jeg kun at de lukkede min mobile bredbåndsforbindelse som ellers har fungeret upåklageligt siden marts.

    Jeg kontaktede dem igen og skulle have sendt mobilt sim-kort til min almindelige addresse (var kommet hjem fra feriejob i mellemtiden), men dette er heller ikke dukket op endnu. Bredbånd er stadig lukket, og de opfølgninger fra Oister kundeservice jeg blev lovet er ikke kommet hverken via mail eller telefon.

    I dag har jeg så fået lovning på at de afsender dels et sim-kort til min mobil, dels et til mit bredbånd. Jeg venter i spænding på om det lykkes dem – har dobbelt- og trippel tjekket at de har min rigtige addresse, men er faktisk lidt skeptisk.

    Oister har dog valgt at give mig et lille plaster på såret, nemlig 1 mdr gratis mobilt bredbånd – flot taget i betragtning af, at jeg ender med at have været uden mobil og internet i tæt på to uger.

    Så nej, let og smertefri nummerflytning til Oister kan man ikke påstå de har, og det er ikke her mit gamle selskab der har voldt problemer.

    Mvh

    Jacob

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional