Så kommer der bycykler i Aalborg

Lørdag d. 4. juli med et show, der løber fra kl. 10 til noget efter kl. 11.15, gives startskuddet til en ny tid i Aalborg; tiden med bycykler. Længe har det været diskuteret i Aalborg, længe har man haft cyklerne i både København og Århus og længe har man diskuteret (uden resultat) i cykelbyen Odense. Men nu er det ganske vist. Fra weekenden kan man i Aalborg bruge en af de gratis cykler.
Bag bycyklen står Aalborg Kommune og Vattenfall (energiselskab) samt en masse støttekroner fra EU. Systemet kommer i første omgang til at omfatte 135 cykler og 19 cykelstationer. Det fungerer på samme måde som med en indkøbsvogn i Føtex: Smid en 20er i låsen og cyklen er din, til du afleverer den igen. Cykelstationerne er alle placeret i området, der afgrænses af Zoo i syd, Vestergade, Nørrsundby, i nord, Haraldslund i vest og Kjellerups Torv (Karolinelunds bagindgang) i øst.
Med hele projektet følger naturligvis også et website – og her er der tale om et af de flottere af slagsen. Man finder naturligvis informationer om cyklerne, cykelstationerne, folkene bag samt mulighed for at indrapportere fundne cykler – det bliver der jo desværre nok mulighed for.
Jeg hilser bycklen velkommen og håber samtidig, at små stive knoldsparkere fra Jomfru Ane Gade kan lade være med at smadre cyklerne, modsat alt muligt andet som desværre alt for tit smadres af børn på vej hjem fra byen. Der er nok også en grund til, at der ikke er noget, der hedder bycykelstation nr. 20 i Jomfru Ane Gade!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under aalborg, Begivenheder, holdninger, ros, tips // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar