Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Så er Google Street View klar – også med Aalborg

Krak har netop sluppet deres udgave af noget gadekig løs, hvor de tilbyder brugerne at kigge ned i landets tre største byer. Som jeg skrev for godt et halvt års tid siden, var Googles kameravogn forbi i vores gader her i Aalborg. Nu er det hele lagt online som Google Street View og integreret i Google Maps-tjenesten.

Google Maps fungerer som normalt, hvor man kan se kort, satellit og terræn. På zoom-scrolleren i korets øverste venstre hjørne sidder Googles lille gule mand, Pegman. Træk ham ind på kortet. Lyser vejen op med blåt, kan han slippes løs og fluks ser man gaden i et perspektiv, der svarer nogenlunde til, hvis man selv gik der. Scrolles der ud, kommer man tilbage til et oversigtskort. Minikortet nederst til højre giver mulighed for at flytte Pegman.

Når man ser i Street View-perspektiv, kan man venstreklikke på kortet og trække i det, hvorpå man drejer synsvinklen vandret rundt til højre eller venstre. Der kan også zoomes ind og ud vha. scrollhjulet på musen.

Google har været vidt omkring med kameravognen – mange småbyer er med og produktet er gigantisk i forhold til Kraks produkt. Er der forresten mennesker eller nummerplader på billederne, er de alle blevet sløret, når man kigger i Street View. Dét i sig selv må da virkelig også have været noget af et arbejde. Vores bil står lige så fint nede på gaden og væk er nummerpladen. Har en bruger lagt et geotagget motiv på Google Picasa og er Pegman i nærheden med Street View, vises en lille thumbnail på kortet. Klikker man på den, vises et større billede af det pågældende motiv.

Jeg har lagt lidt Aaalborg-motiver ind som screenshots herunder. Det første er Aagade med kig mod Grønttorvet, det andet er John F. Kennedys Plads og banegården og det sidste er Cimbrertyren på Vesterbro. Det allersidste er et billede af Googles Street View kameravogn, da den var på besøg i Aalborg. Kameravognen har kørt 30.000 km i Danmark og over 120 millioner billeder udgør det materiale, der i dag er lagt online.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, computer, nyheder, ros, tips // 2 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

2 Kommentarer til “Så er Google Street View klar – også med Aalborg”

  1. John Thomasberg den 23 januar, 2010 16:10

    Jeg syntes det er meget interessant.Det er meget interessant.Jeg håber Mølholm også kommer med.

  2. Vijay K den 26 januar, 2010 12:46

    Hi Christoffer,

    I am new to Denmark and have come across your blog few weeks back. It’s a pleasure to see the articles from your site, especially with relevance to Aalborg, where I am staying currently.

    Thanks for bringing these to wider audience. I am yet to learn Danish, but taking the help of Google Translate to understand the posts on this website (built in feature for Google Reader).

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional