Post Danmark introducerer nyt nej-tak-skilt

Fra d. 27. april gælder det velkendte, om end alt for lidt udbredte, røde ”reklamer nej tak”-skilte ikke længere. I stedet erstattes det med to nye – enten et blåt eller et brunligt. Det blå svarer ca. til det røde, vi har i dag, mens det brune siger nej tak til både reklamer, ugeaviser, gratisaviser, telefonbøger osv. Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og distributørernes brancheforening er blevet enige om den nye ordning, der må ses som en væsentlig opstramning på området. Post Danmark har dog fået indført, at alle danskere mindst hvert andet år skal tage stilling til ordningen, altså om man fortsat vil takke nej eller ej. Det sker naturligvis i et forsøg på at optimere markedet til postens fordel – der er nemlig kroner og øre i at dele junk ud til danskerne.
Her på bloggen har jeg tidligere skrevet om hvor let, det er, at finde butikkernes tilbud på internettet. Siger man nej til reklamer, sparer man altså heller ikke kun betydeligt på sin affaldsmængde – man er også med til at redde den planet, vi bor på og som vi også fremover skal bo på. Det anslås, at hver dansk husstand modtager ca. 80 kg. reklamer om året. Bruges der udelukkende nyt papir til fremstillingen af disse reklamer, svarer det til, at hver husstand er ansvarlig for unødvendig skovning af ca. 170 kg. træ om året! Det bliver til en pæn del set på landsplan.
Nu bruges der ikke kun regnskovstræ til papirfremstilling, men tænk lige over det følgende: Siden mennesket kom til området for 2000 år siden er 90% af den vestafrikanske regnskov forsvundet. Med den fart, vi skover tropiske regnskov med nu, vil den indonesiske regnskov være væk om 10 år, den på Papua Ny Guinea om 13 til 16 år og Amazon regnskoven i Sydamerika vil være forsvundet om ca. 20 år. Der er med andre ord alt mulig grund til at spare på papir og pap. Desuden bør vi genanvende i langt højere grad, end tilfældet er nu. Her i ejendommen ser jeg ofte fejlsorteret (usorteret) papir og pap, der kunne genbruges. Og det er endda til trods for, at vores papircontainer står lige ved siden af dem til det øvrige affald.
Sig nej til enhver form for adresseløse forsendelser, du kan undgå! Gratisaviser og ugeaviser er også bare reklamer! Skøn miljøet, skån din ryg, skån postbuddet, skån skraldemanden – sig dog nej (tak)!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under holdninger, nyheder, tips // 2 Kommentarer
Kommentarer: Skriv din mening!
2 Kommentarer til “Post Danmark introducerer nyt nej-tak-skilt”
Skriv et svar
Ja der bruges en del paoir på reklamer, det er jeg enig i, jeg har det nu sådan at jeg husker bedre hvad jeg ser af tilbud når jeg sidder og bladre end hvis jeg ser dem på skærmem.
Desuden er det snart det eneste arb unge under 15 og som ikke har afsluttet 9 klasse kan få og hvorfor ikke støtte at de kan tjene lidt. der er altså stadig unge mennesker som gerne vil arb, ikke fordi de synes at dele reklamer ud er et godt arb, men er her i århus hvor jeg bor, næsten det eneste de kan få
tina
Der ville være meget og spare ved at alle som udgangspunkt havde et “nej tak” hængende i folkeregisteret. Hvis man så ønsker reklamer kunne man vel MEGET let få sig registreret hos postdk. (Meget er fremhævet fordi der som beskrevet i artiklen er penge i at dele “Junk” ud til befolkningen og det ville lige pludseligt tage 2 sekunder at melde sig til, bare skriv adresse, navn og cpr nr?) Det er utroligt at de overhovedet får lov til at chikanere folk med den slags. Men da det er statsejet og man mangler penge så tænker man selfølgelig først på $$$…
Med hensyn til de 15årige som Tina oven over hentyder til; Folk får vel stadig delt aviser ud? Der er tale om uønskede reklamer og spild af resourcer og ikke om de 15 årige får skrabet penge nok sammen til næste weekends druk og pjat.