Nyt, smart og gratis foto batch program til Windows

Som Linux-bruger er det ikke meget, jeg holder mig orienteret om software til Windows, men en enkelt nyhed faldt jeg dog over, da der er tale om et gratis program; VSO Image Resizer, som nu er i version 4.
Til fotos bruger jeg selv Phatch under Linux og mindes, at jeg engang for snart længe savnede noget lignende. Det var da jeg brugte Windows. VSO Image Resizer kan massebehandle billeder. Det vil sige, at man kan opstille en række handlinger, man ønsker udført på mange filer. Vælger man at benytte sig af den gratis version, får man adgang til alle programmets funktioner. Man får dog lov at vente ekstra syv sekunder under opstarten, når man ikke har købt programmet.
Jeg har leget med programmet og opstillede flg. kriterier: billede max 1024*768, 85% kvalitet og omdøb. På 30 filer á hver 3,5 MB varede processen i alt 14 sekunder på min ikke alt for hurtige maskine. Det er et flot resultat, synes jeg. Efterfølgende fik jeg en log over behandlingen. Således kunne jeg se, at jeg sparer 96,4% af pladsen med de nye filer i forhold til de oprindelige. Smart.
Ud over mine valg for processen kunne jeg have skiftet til gråtoner eller sephia, indsat ramme eller vandmærke, konverteret til andre filformater (jpg, bmp, tiff, png eller gif), fravælge exif osv.
VSO Image Resizer er fedt. Det kan det, man lige har brug for og det er gratis ikke mindst. Vil man slippe for længere opstart, kan programmet købes for 15 Euro. Sselv kommer jeg ikke til at bruge VSO, for Phatch klarer det, jeg har brug for. Men mangler du lige noget til Windows, så bare se at få hentet det her!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under computer, fotos, ros, tips // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar