Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Nemt, hurtigt og kanon godt rugbrød

Brødet lige før det kommer i ovnen

 Som set før på denne blog, deler jeg gerne ud af de opskrifter, jeg går rundt og benytter mig af i det daglige. Just nu har jeg sat et rugbrød i ovnen – om to timer er det færdigt.

Opskriften stammer fra bogen Lækre Brød og gengives her i en halveret og lettere modificeret version. Du skal bruge:

  • 50 g. gær
  • 6 dl. vand
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. sirup
  • ½ spsk. kulør
  • 350 g. knækkede rugkerner
  • 350 g. rugmel
  • 250 g. hvedemel
  • 1 æg til pensling

Rør gæren ud i vandet, tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen. Hæld dejen i en passende form og lad den hæve til passende størrelse. Hævningen er særligt betinget af dejens temperatur. Når brødet er hævet, pensles det med et sammenpisket æg og bages ved 175° C i en time og tre kvarter og på eftervarmen i endnu et kvarter. Brødet tages ud af formen og afkøles på rist.

Husk at nybagt rugbrød smager helt fantastisk er meget vanskeligt at skære i skiver. Skorpen hele vejen rundt kan godt virke lidt tør lige efter afkøling, men opbevares brødet i en pose til dagen efter, fordeler fugten sig og brødet bliver helt perfekt!

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under Opskrifter // 2 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

2 Kommentarer til “Nemt, hurtigt og kanon godt rugbrød”

  1. Rodica den 17 december, 2011 19:30

    Hej Christoffer

    Jeg er igang at bage rugbrød efter din opskrift, men mangler nogle informationer.
    1 Hvor meget tid skal man vente på hævningen, som er særligt betinget af dejens temperatur.
    2 Efter hvor lang tid skal man bage brødet.

    MVH Rodica

  2. Christoffer Veng den 18 december, 2011 12:58

    Hej

    Netop fordi hævningen – som du skriver – kommer an på temperaturen, er det individuelt. Jeg lader af og til brødet hæve i ovnen, som jeg sætter på mindst mulige temperatur. Så snart dejen når kanten af formen, skruer jeg op på bagetemperaturen. Hæver det for længe, vil det løbe ud af formen.

    Mvh
    Christoffer

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional