Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Masser af gratis musik – helt lovligt

Netmusik.dk

Få ved det, men på Netmusik.dk kan man downloade musik til sin computer – det er helt gratis og helt lovligt! Netmusik er bibliotekernes musikservice, så musikken er kun til låns. Man kan vælge mellem mere end 1 million musiknumre, hvilket svarer til ca. 80.000 albums.

Hvordan virker det så? Du går ind på sitet og søger efter det musik, du ønsker. Når det er fundet frem, kan du klikke på ”lyt” eller ”tilføj”. Det vil sige, at du kan høre det første halve minut af sangen, for at være sikker på, at det er den rigtige, der er fundet frem. Når du tilføjer, bliver sangen lagt i kurven – det virker lidt som en netbutik.

Øverst til højre kan du logge ind ved hjælp af dit cpr-nr. og din firecifrede pinkode (den du bruger til selvudlån på biblioteket) – husk også at angive hvilket bibliotek, du er låner på! Når du er logget ind, kan du få vist din kurv og sortere i den. Når du er tilfreds, klikkes på ”download”. Herefter skal dine filer findes frem og kodes, så du ikke får den men kun låner den. Bemærk, at det tager tid at forberede dine downloads, mens selve overførslen er lynhurtig.

De downloadede filer er i WMA-format, som er kodet med DRM-beskyttelse. DRM står for Digital Rights Management og bruges på Netmusik til at sørge for, at du kun kan afspille filerne i 7 dage. Herefter virker de ikke, men du får i f.eks. Windows Media Player tilbud om at købe musikken, hvis du skulle have lyst til det.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under computer, ros, tips // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional