Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Måske tis i Burger Kings mad i april

Nej tak til Burger King

Både DR, TV2 og Nordjyske fortæller om en episode hos Burger King på Nytorv i Aalborg. Fra d. 17. april og ni dage frem dryppede tis direkte ned i restaurantens køkken fra toiletter på overetagen. Visse varer blev flyttet og der blev opsat spande til at opfange drypperiet.

Restaurantchefen var på ferie men påstod, at der var tilkaldt håndværkere. Dette har dog vist sig at være lidt mindre end en hel sandhed, idet smeden først blev tilkaldt, da pågældende chefs ferie sluttede en uge senere.

TV2|Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra restauranten på Nytorv i Aalborg, men det er kun Burger Kings nationale driftschef i København, Tina Jensen, der må udtale sig. Hun kender ikke noget til spande med tis i køkkenet i Aalborg, men hun vil undersøge sagen!

Skide være med det, siger jeg bare! Jeg er under alle omstændigheder 100% færdig med at spise noget som helst fra den restaurant, så for min skyld kan Tina Jensen undersøge eller lade være – det rager mig en høstblomst! Jeg vil på det kraftigste opfordre enhver burgersulten borger eller gæst i Aalborg til at handle hos McDonalds, der næsten er nabo til Burger King. Alternativt kan et af byens mange andre fremragende fast food-restauranter besøges.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, Brok, butikker, nyheder // 3 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

3 Kommentarer til “Måske tis i Burger Kings mad i april”

  1. Søren Hugger Møller den 20 juni, 2008 22:51

    Ja, det er fandeme skummelt!

    Jeg tror godt nok heller ikke lige jeg skal den ind – nogensinde. Og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke har været der.

    Godt at nogen er stået frem om det!

  2. Christian Thostrup den 22 juni, 2008 0:08

    Hej, ja det var så mig der stod frem med historien :) Jeg vil sige det er godt initiativ at du også har valgt at skrive om det på din blog :)

  3. Bindegal den 8 juni, 2009 14:44

    Ad!!! Hvor er det bare klamt!
    Men også bla. pizzariaer og kebab-kiosker vasker de stort set ikke hænder når de laver din mad. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange bakterier der er på en klud eller på penge for den sags skyld…

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional