Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Livslang fri download fra iTunes

MacBook, iTunes & iPod

Apple roder for øjeblikket med planer om at gøre det gratis at downloade musik med iTunes, når du køber en ny iPod. Der forhandles med musikbranchen og lykkes det, vil det fremover blive gratis at downloade musik, hvor man nu giver 8 kr. pr. musiknummer 80 kr. for en hel cd.

Nokia tilbyder allerede sine kunder en lignende model. Her betaler selskabet $80 pr. solgt enhed til Universal Music, hvorefter denne enhed frit kan downloade musik. Apple vil ikke give mere end ca. $20 pr. iPod med fri download, hvilket i den sammenhæng er langt under Nokias niveau. Dette er helt klart med til at trække forhandlingerne i langdrag. Forbrugerne er dog med på at betale op til 500 kr. mere for en iPod, hvilket med den nuværende dollarkurs så rigeligt kunne sikre musikbranchen sin ønskede andel.

En alternativ løsning, som Apple ikke afviser, kan være en slags abbonnement, hvor forbrugeren betaler 30-40 kr. om måneden for fri download. Det er en spændende fremtid, markedet går i møde – det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at filmmarkedet vil gennemgå en lignende revolution i takt med, at forbrugerne får hurtigere internetforbindelser og nyere hardware. Blu-ray som for nyligt vandt kampen over HD-DVD spås at blive den sidste standard for fysiske medier.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under computer, mobil, nyheder // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional