Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Lær dog de regler om sammenfletning og vognbaneskift!!!

Hvor er der bare mange billister, der ikke forstår reglerne om sammenfletning og vognbaneskift – eller også overtræder de dem bare konsekvent. Kig godt på billedet oven for, især de fire piktogrammer.

De to øverste piktogrammer først. Her bliver to vognbaner til en under reglen om sammenfletning. Den forreste bil kører først og den næste holder tilbage. Man har ikke førsteret, fordi man tilfældigvis i forvejen lå i den bane, der flettes ind i. Der kan være skiltet for denne regel, men den kan også gælde på baggrund af vejstribernes ophør – begge dele gælder. Her i Aalborg er der virkelig mange på f.eks. Vesterbro, der ikke fatter det. Kommer man kørende mod nord ved Blockbuster er det altså reglen om sammenfletning, der gælder. Det vil sige, at begge baner har lige ret og ikke som 99% af bilisterne i venstre bane tror; venstre bane har førsteret!

De to nederste piktogrammer er eksempler på tavler med regel for vognbaneskift. Igen er der ikke altid skiltet med det, men vejens striber er lige så gyldige som et skilt. Ved denne regel har trafik i den fortsættende vognbane førsteret og trafik i den ophørende skal holde tilbage. Her gælder faktisk ubetinget vigepligt, hvilket vist kun meget få er klar over. Denne regel gælder også ved overhaling på motorvejen, hvilket vist endnu færre end meget få er klar over.

Skal man så bruge blinklyset? Ved sammenfletning skal man ikke med mindre, det er til hjælp for de øvrige trafikanter. På motorvejen skal man altid gøre det – både ved til- og frakørsel samt ved vognbaneskift f.eks. i forbindelse med overhaling. Her skal man samtidig også huske at vise hensyn ved tilkørsler samt ikke bryde andre trafikanters sikkerhedsafstand ved vognbaneskift.

Det her er ikke skrevet for at være en sur prut eller en regelrytter. Det er simpelthen kun skrevet, fordi vi her i sommerferien har kørt meget og konstant oplever folk, der ikke fatter meget simple færdselsregler. Det her er nemlig noget af det simple og slet ikke spor indviklet. Det er også min klare overbevisning, at problemet er blevet værre og værre de seneste år.

Tag et kig på retsinformation.dk, hvis der er noget, der skal uddybes – og med andre trafikanters opførsel in mente, er det skam nok tilfædet!

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under Brok, tips // 5 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

5 Kommentarer til “Lær dog de regler om sammenfletning og vognbaneskift!!!”

  1. Thomas Thulstrup den 13 oktober, 2010 15:20

    Hej Christoffer
    Hvor er jeg bare enig med dig, der er alt for mange der ikke kender forskel. Der er nogen folk der går helt amok hvis man fletter ind uden de har “givet lov”. Der er flere steder i Vejle særlig ved sygehuset hvor den er helt gal, her holder folk nogle gange på tværs af dobbelt optrukne linier, i stedet for at køre frem til en sammefletning….

    mvh. Thomas

  2. martin den 8 februar, 2011 0:49

    skal man give tegn nå man laver en VOGNBANESKIFT ind for tætter bygget område

    hvis da en bil da holder 8meter bag mig skal jeg så give ham pladsen eller skal jeg forsætter med at lave en VOGNBANESKIFT

    mvh martin

  3. OBS den 8 august, 2011 23:33

    Hvis nogen falder over denne side i forbindelse med teorilæsning, skal I lige være opmærksomme på det Christoffer skriver angående vognbaneskift:
    “Her gælder faktisk ubetinget vigepligt”

    OBS: Hvis I svarer at der gælder ubetinget vigepligt til teoriprøven får I fejl. Der er tit spørgsmål om netop det i prøverne.
    Der gælder ikke ubetinget vigepligt ved vognbaneskift, men derimod “reglen om vognbaneskift”, der egentlig betyder stort set det samme.

  4. simon den 30 januar, 2012 22:11

    “På motorvejen skal man altid gøre det – både ved til- og frakørsel samt ved vognbaneskift f.eks. i forbindelse med overhaling.”

    I langt de fleste tilfælde er tilkørsler udformet som sammenfletning, og der skal derfor ikke blinkes.

  5. Christoffer Veng den 31 januar, 2012 5:20

    Færdselslovens § 32 stk. 2: “…. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys…” Det er lidt gummi-agtigt, men kigger man på Rigspolitiets udlægning på denne side, må den endelige afgørelse bero på en domstolsafgørelse. Lad mig sige det sådan her: Jeg synes det er for åndssvagt ikke at gøre det. Men der findes mange trafikanter, som aldrig løfter den finger, det kræver for at aktivere blinket.

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional