I går var en stor dag for populismen i Danmark

Populismen – at sige det populære for at skaffe stemmer. Vi kender det i sin klassiske form fra Dansk Folkeparti, som altid har travlt med at udtale sig, når der kan siges noget folkeligt, som kan skaffe stemmer. Groveste eksempel fra den front er vel det indirekte stemmekøb gennem ældrechecken. Til dagligt går det mest på at sige noget kritisk om flygtninge og udlændinge.
Små ubetydelige fraktioner som Ny/Liberal Alliance – især Naser Kahder – har det også med at gøre sig populistiske. Her er det mest for overhovedet at blive hørt. Naser er blevet konservativ og blev senest hørt, da han udviklede et forslag om at forbyde brugen af burka. Vi husker vist alle, hvordan det gik med lige netop dén sag.
I går var en dag med voldsomt populistiske forslag og her hæfter jeg mig særligt ved Dansk Folkeparti og Simon Emil Ammitzbøl. Heldigvis fik begge en noget hård medfart for forslagene.
Dansk Folkeparti ville indføre udbredning af løbesedler i områder, hvor der bor pædofile. Således kan andre beboere føler sig mere trygge, når deres børn skal lege ude. Goddaw do, siger jeg bare. Der er så mange og så graverende problemer ved det forslag.
- Hvordan vil man rent praktisk gribe det an?
- Hvem skal fremstille og uddele løbesedlerne?
- Hvad kan en forældre bruge den viden til, man får?
- Begår pædofile kun deres forbrydelser i nærområdet?
- Er man ikke en fri mand, når man har udstået sin straf?
- Hvad med cykeltyven? Skal vi ikke også have en løbeseddel, så vi kan se, om vores cykler kan være alene ude om natten?
Ja og så kan jeg jo slet ikke lade være med at tænke på selvtægt. Her i Aalborg kæmpes der for tiden mod en stigende chikane af beboere i visse områder. De får kastet frugt mod deres huse, ligesom der bliver skudt med splatterpistoler. Det bekymrende her er, at ofrene er helt tilfældige og uskyldige mennesker. Der er ”bare” nogle unger, som keder sig. Hvad ville der ske, hvis disse unger fandt ud af, hvor de tidligere straffede pædofile bor? Det bliver nok ikke ved frugt og splatterpisoler, mon?
Simon Emil Ammitzbøl var også i vælten i går. Han ville gøre det gratis at parkere i København. Hvorfor skulle Københavnere dog betale for parkering, når det andre steder i landet er gratis? Igen kan jeg blot sige; goddaw do!
- Er parkering ikke allerede et problem selv mod betaling?
- Mon ikke et vist anarki hurtigt vil vokse sig stort og farligt?
- Hvad med den næsten halve milliard kroner, parkering giver kommunekassen i indtægter?
- Hvem kan i sin vildeste fantasi forestille sig, at et gratis parkerings-København på nogen måder kunne være en god ting?
Ja ja, Simon Emil. Du kan da spare 120 kommunale stillinger ved fri parkering. Men mon ikke du har glemt at tænke stort set enhver anden faktor ind i billedet? Jeg ved f.eks., at du adspurgt ikke kunne redegøre for dækningen af de 489 mio., som kommunekassen vil gå glip af. Jeg tror, at det her giver dig bagslaw for dig og at det er endnu et søm i en stor politisk klovns kiste. Helt almindelige mennesker skal altså ikke have gået mange år i skole for at gennemskue de problemer, din gratis parkering vil give dem.
Den kære populisme. På én gang lige dele sjov og skræmmende. Den åbenlyse underholdningsværdi er da kærkommen i en tid, hvor lyset går tilbage. Men det er da også skræmmende, at der i politik kan stilles så tåbelige forslag. Tænk sig, at forslagsstillerne ikke lige overvejede det hele en ekstra gang og kom op med noget mere realistisk i stedet. Jeg stemmer hverken på Dansk Folkeparti, Simon Emil, Naser Kahder eller andre tosser, men jeg synes da, I er sjove!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under Brok, holdninger, politik, sjov // 1 Kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
En Kommentar til “I går var en stor dag for populismen i Danmark”
Skriv et svar
Jamen hvad sker der??? Simon Emil har simpelthen indspillet en slagsang til kampen for at komme i Borgerrepræsentationen. Sangen er lige så ringe som hans forslag. Hør den her: http://cerocms.dk/download/simon-emil.dk/Simon-Emil-Ammitzbll—fri-parkering-kbh.mp3