Hold dig langt væk fra hurtige mikrolån med pengemaskinen Folkia

For 2½ år siden skrev jeg om SMS-Kviklaan og advarede svage sjæle mod at hoppe med på galejen. Nu kan Folkia.dk kommer med i advarslen også.
Jeg tror, det var hos Berlingske, jeg fandt en reklame, som vakte min nysgerrighed. Man kunne låne 1.000 kr. her og nu. Mon ikke det var var noget a la SMS-Kviklaan? Jo, det var det sørme! Med en årlig omkostningsprocent (ÅOP) på kun 2.230% kan man låne 1.000 kr. i løbet a nul komme fem.
Helt ”gennemskueligt” bliver det dog først, når priserne skal sammenlignes med tilsvarende udbydere – her finder man sjovt nok også lige SMS-Kviklaan. Så er de andres AOP nemlig 2.828% for lånet på 1.000 kr. Det skyldes så den bagatel, at de andre vil have et gebyr på 25 kr. Bortset fra det er de tre sammenlignede udbydere dog meget enige om, at det lige skal koste trehundrede at låne tusinde.
Det er svært ikke at trække lidt på smilebåndet, når man læser om Folkias forretningsidé, der siger: ”Folkias forretningsidé er at give små og hurtige lån til danskerne – Også til dem som bliver afvist i deres bank…” Nej, siger jeg! Folkias forretningsidé er nok nærmere hurtigt at score kassen med for Folkia minimal risiko!
HOLD DIG LANGT VÆK FRA DET HER SKRAMMEL!!! Nok ser sitet professionelt ud med informationer om både dit og dat samt kundeservice og smarte formularer. Men det er en skrækkelig pengemaskine, som kun er ude på at rippe dig! Gode mikrolån er dem, folk i u-landene rentefrit modtager for at købe såsæd, en symaskine e.l. Betegnelsen mikrolån er også misvisende hos Folkia eller SMS-Kviklaan. Det lyder småt og overkommeligt, men det eneste, der er småt, er lånebeløbet – omkostningerne er relativt astronomiske!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under Brok, holdninger // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar