Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Godt brød

Ja hvorfor ikke bruge denne blog til alt muligt! Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget glad for at bage og lave mad. Derfor er det en kæmpe fornøjelse langt om længe at have fået et stort og enormt funktionelt køkken, som tilmed også er nærmest luksuriøst.

Et af de brød, jeg ofte bager, er havrebrød. Opskriften af jeg fundet i bogen Lækre Brød, som jeg fik i julegave og ellers kan skaffes for få penge i Føtex.

Du skal bruge:

  • 50 g. gær
  • 1 dl. lunkent vand
  • 1 spsk. sukker
  • 2 dl. lunkent vand
  • 2 dl. mælk
  • 1 æg
  • 3 dl. havregryn
  • 1 spsk. salt
  • 750 g. hvedemel

De første tre ting blandes godt i en skål og stilles for sig selv i 10 minutter. Herefter tilsættes resten og dejen røres og æltes godt sammen. Jeg plejer at tilsætte tre revne gulerødder og erstatte noget af melet med klid i stedet – det gør det hele noget sundere. Efter at have hævet i 10 minutter æltes dejen godt, rulles aflang og placeres i en form. Jeg plejer at ridse brødet tre gange på skrå, pensle det med et sammenpisket æg og drysse med havregryn til sidst – så bliver det så pænt. Det hæver videre i formen i ca. ½ time. Brødet bages ved 200° i tre kvarter, tages ud af formen og afkøles på rist.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under Opskrifter // 1 Kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

En Kommentar til “Godt brød”

  1. Mark Torpegaard Jensen den 12 marts, 2008 8:52

    Super godt brød. Jeg har dog den erfaring med havregrynsbrød, at de næsten ikke skal have mel, så jeg forsøgte med 500g mel til at starte med, og det var rigeligt… des mindre mel, des mere svampet brød. Men super lækkert brød, der også gør en mæt.

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional