Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

GDA – den nye deklaration på fødevarer – noget bras

Egentlig står GDA for Guideline Daily Amount (vejledende dagligt indtag), men en blog på Landbrugsrådets website kalder den for Generel Daglig Advarsel og en anden kalder det for Generelt Dårlige Anbefalinger. De udlægninger støtter jeg. Der er jo tale om noget nær vildledning af forbrugerne, mens hensigten med mærkningen var at gøre det hele mere gennemskueligt.

varedekleration_traditionel_gda.jpg GDA-mærkningenviser hvor meget varen indeholder af kalorier, kulhydrater, fedt osv., hvilket jo er en fin ting, for det gør jo også den traditionelle mærkning. Forskellen består i, at GDA-mærket på en meget uhensigtsmæssig måde angiver procentdelen af det anbefalede daglige indtag af den enkelte energiform, f.eks. fedt. Tag et kig på min lille grafik her til venstre. Den viser GDA-mærket fra chips – og det endda vist en slags, der er mindre slem i forhold til gennemsnittet. Man kan altså se, at man indtager 2,4 g. fedt, hvilket svarer til 12%.

Det vigtige – og her vildledningen opstår – er det, der står med småt. Indholdet er nemlig angivet for en portion og ikke for posen eller 100 g., som mange sikkert ville tro. I dette tilfælde svarer en portion til 25 g. Der er 175 g. i en pose, hvilket mange nok mere anser som en portion frem for de sølle 25 g. Posen indeholder altså ikke én men 7 (syv!) portioner. Spiser man denne pose chips har man altså næsten fået alt det fedt, man bør på en dag (84%)!
Det er vildledning, så det gør noget, synes jeg. Hvad er det daglige behov for energi? Ja altså GDA angiver en kvindes behov. Men hvad med et barns? En 30-årig kvindes daglige energibehov er ca. 10,7MJ, mens det for en 13-årig piges er 9,8. Medregnes denne forskel, får hende på 13 ca. dækket sit fedtbehov med en pose chips.

Skrot det elendige mærke, som er en ulempe for forbrugeren, men en kæmpe fordel for producenten. Indfør i stedet en smileyordning, som TÆNK foreslår – den kunne jo passende tage sit udgangspunkt i kostpyramiden. Samtidig kunne ordningen måske også danne grundlag for en omlægning af momsen på fødevarer. Sænk den til 15% på varer med glad smiley, uændret for varer med midtimellemsmiley og hæv den til 50% på varer med sur smiley. På den måde er omlægningen måske selvfinancierende, hvis man lige ser bort fra administrationen.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under Brok, holdninger, nyheder // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional