Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Gabels Torv indviet i dag

Rådmand Mariann Nørgaard indviede kl. 14. Aalborgs nye flotte plads, Gabels Torv. Hvor der før var parkeringsplads ved retsbygningen over for Føtex, er der nu et smukt torv, som godt nok ligger lige op ad Nytorv, som er noget trafikeret.

På tovet finder man Fritz Kochs kiosk samt verdens mindste (synes jeg) rytterstatue, En Rasende Kosak. Ved transformationen fra kedelig p-plads til flot torv er der også blevet sat lysregulering op i krydset Nytorv/Slotsgade – det er der mange, der lige skal vænne sig til, kan jeg hilse at sige. Lysreguleringen omfatter også et fodgængerfelt samt en busprioritering mod vest. Hele anlægget har kostet knapt 16 mio. kr.

Efter indvielsen og afsløringen af skiltet med gadenavnet, bød Aalborg Kommune på køretur i gammel London-bus, pølser, øl/vand og underholdning ved Jensen 2 Day. Sidstnævnte mente åbenbart, at det var helt på sin plads at parkere helt oppe på torvet blandt publikum, til trods for at der i en afstand af blot 30 m. hos Friis findes 850 parkeringspladser, som er gratis i de første tre timer. Forsangeren i Jensen 2 Day havde åbenbart hverken forståelse for, at Gabels Torv er en del af gågadesystemet eller at der på pladsen var flere hundrede fremmødte potentielle publikummer.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, Begivenheder, butikker, ros // 2 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

2 Kommentarer til “Gabels Torv indviet i dag”

  1. Mike den 11 august, 2010 17:05

    Fik du taget nogle billeder af det fine torv?

  2. Christoffer Veng den 11 august, 2010 17:29

    Det vil jeg gøre en eller anden aften, hvor der ikke er fyldt med mennesker, grimt telt og masser af biler. Men fint er det!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional