Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Follow-up: AN-TV har bøvl med informationsniveauet på flere fronter

Nordjyske skriver i dag, at AN-TV hæver priserne på alle tre tv-pakker med helt op til 50%. Stigningen er sket pr. 1. februar, men det er nylig på regningen til 1. april, der skal betales. Derfor ved AN-TV medlemmer endnu ikke, hvad der venter dem.

Som jeg skrev i går, havde man heller ikke fået informeret om kanalomlægningen, der både betød flytninger, udgåede kanaler og nye kanaler. Omlægningen skete som prisstigningen pr. 1. februar, men det var nylig 2. februar om eftermiddagen, vi fik noget at vide.

Prisstigningerne vil AN-TV annoncere torsdag og søndag i Nordjyske, men det er vel at mærke hhv. tre og seks dage efter, de er trådt i kraft. Formanden Ole Davidsen erkender godt nok, at man er sent ude med informationerne. Når han siger sådan, har han da i hvert fald ikke sagt for meget. Men det kendetegner også foreningen netop nu.

Det er simpelthen for ringe, AN-TV! Når der skal være generalforsamling, skal jeg nok få smidt et par ord af på vejen og jeg vil gøre alt i min magt for, at Ole Davidsen ikke skal genvælges som formand, om han opstiller! Det bemærkes, at AN-TV endnu ikke har varslet prisstigningerne på deres website.

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, Brok, holdninger, tv // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional