Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

DMI lancerer glatføre-”app” og flytter samtidig grænsen for hvad, der kan kaldes en app

Med deres nye glatføre-”app” medvirker DMI til at sætte nye lave grænser for, hvad man overhovedet kan kalde en app. På instituttets nyhedssite kan man således læse, at app’en virker til Android, iPhone og Windows Phone 7. Ja, sådan en “app” virker på enhver platform, for det er jo slet ingen app, og jeg finder det skammeligt overhovedet at omtale den som sådan.

Hvad får man så ved at følge linket www.dmi.dk/dmi/glatfoereapp.htm? Man får to jpg-filer, som automatisk skalerer sig til din browsers skærmbredde. På det øverste billede er der observationer og på det nederste finder man en prognose. Man skal i følge DMI gemme “app’en” som en foretrukken side i browseren og vupti; så er alt godt.

Jeg siger ikke, at servicen ikke er nyttig, for det er den da. Men en app? Nej, den må I sgu længere ud med. Det er en automatisk skalerende side med to billeder, som jeg godt tør kalde dynamiske, for I opdaterer dem vel. Men det er så også dét! Fin service, elendigt ordvalg!

Når jeg hører ordet app, tænker jeg på software, der er designet til en mobil platform. DMI’s nye side vises lige så fint på en pc som på alt muligt andet. En hjemmeside er i mine øjne ikke som sådan software og dermed ikke en app. Man kunne måske også forvente en vis form for interaktion – det er der ikke her. Eller jo; man kan da dreje sin mobil en kvart omgang og lade dens autotilpasning af skærmen parse billederne igen. Nej, det er ikke interaktion. Jeg forventer mig måske lidt mere af Danmarks Meteorologiske Institut.

**OPDATERING: Jeg kan se, at DMI nu vælger at kalde det en webapp, hvilket er meget mere passende**

Lignende indlæg:

  1. Værdiløs app fra Nordjyllands Trafikselskab – nok ikke til din mobil
  2. Hvad vil I med dansk politik, Margrethe, Helle og Villy?
  3. Hvad F….. sker der lige for P1???
  4. Dansk tv guide – meget nyttig app til Android
  5. Region Syddanmarks “Akuthjælp” – sådan en app vil vi også have i Nordjylland

Gemt Under android, Brok, computer, holdninger, mobil, nyheder // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional