Derfor stillede jeg op til interview på TV2|Nord

I min daglige omgang med mange mennesker har flere spurgt mig, hvorfor jeg stillede op til interview på TV2|Nord i sagen om den dårlige hygiejne hos Burger King i Aalborg. Årsagen er i virkeligheden meget simpel: Når man spiser mad, man ikke selv har tilberedt, er det et spørgsmål om min tillid til dem, der har lavet maden. Min tillid til Burger King på Nytorv er ikkeeksisterende.
Som en anden grund til interviewet kan jeg tilføje, at det – som jeg ser det – var mig, der fik sagen frem igen, da jeg ved et tilfælde opdagede Burger Kings bøde fra d. 25. februar og skrev om det på bloggen. Efterfølgende tippede jeg flere medier, som øjeblikkeligt fulgte op på historien og bragte den i løbet af dagen.
Jeg er af den urokkelige opfattelse, at ethvert brud på Fødevarestyrelsen regler for omgang med levnedsmidler bør frem i lyset. Dette gælder naturligvis både direkte svindel, dårlig hygiejne, for gamle varer, forkert/manglende mærkning osv. I groteske tilfælde som hos Burger King på Nytorv kan ikke selv det skarpeste lys være skarpt nok. Restauranten har en af byens mest centrale placeringer og den er en del af et gigantisk globalt brand. Det, vi har set fra Nytorv seneste års tid, er bare ikke godt nok!
Se eventuelt indslaget på TV2|Nords net-tv. Vælg udsendelsen kl. 19.30
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under aalborg, Blogs, Brok, fastfood, holdninger, oplevelser, tv // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar