Den første tid med min nye HTC Touch Diamond

Lad mig bare slå fast med det samme; det er en virkelig fed mobil og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil fortryde mit køb!Nu har jeg haft min diamant i ti dage og jeg føler, at det nu er tid til at samle op på mine indtryk. Mine forventninger var store og ingen af dem står nu uindfriet, hvilket altid er rart at kunne sige.
Har man (som jeg) ikke tidligere ejet en telefon med touch-skærm, er der visse ting, man i starten skal vænne sig til. Hvor hårdt skal man trykke? Kan den udføre kommandoerne hurtigt nok? Hvordan laver man tryk-og-hold, uden den opfatter det som et enkeltklik? Osv. osv. Jeg vil sige så meget, som at jeg er kommet hurtigt efter det. De første par dage rodede jeg dog meget rundt i det, men nu er det lige så let som at klø sig i nakken. Den primære navigation på telefonen udføres i TouchFlo 3D, som ligger oven på Windows Mobile 6.1, og er virkelig intuitivt opbygget. Jeg har f.eks. endnu ikke konsulteret min manual, fordi der var noget, jeg ikke kunne finde frem til eller hitte ud af.
Herhjemme lader jeg telefonen tilgå mit trådløse netværk. Opsætningen er virkelig nem og styres fra Windows Mobile, idet TouchFlo 3D ikke omfatter dette område. Sådan er det også i visse andre tilfælde, men det virker stadig komplet logisk. Telefonen benytter sig af alle kendte teknologiske standarder og her er ingen mangler. Idet styresystemet er Windows, kan der afvikles tusindvis af forskellige applikationer. Jeg har f.eks. installeret TomTom Navigate, der sammen med den indbyggede GPS og touch-skærm får telefonen til at fungere fuldstændigt som en købe-GPS til bilen. En smart funktion i denne forbindelse er, at man kan navigere frem til telefonens kontaktpersoner, hvis disse er oprettet med adresse.
Mange har spurgt, om ikke det er bøvlet at taste på en telefon, som ingen knapper har. Her til er mit svar nej. Faktisk vil jeg sige, at det er nemmere på diamanten, netop fordi den ikke har et fast tastatur. Nok kræver det nogen tilvænning, men jeg kan vælge mellem en række forskellige tastaturlayouts, f.eks. almindeligt T9-tastatur, som det kendes fra enhver mobil. Men jeg kan også vælge forskellige QWERTY-tastaturer, som er den type, der findes på computere, og som har alle taster side om side. Det skal dog tilføjes, at man ikke skal være alt for fummelfingret, hvis man bruger komplet tastatur uden samtidig at bruge sin stylus (pegepind), men det kan sagtens lade sig gøre. Når vi nu er ved tastesnakken, bør det nævnes, at telefonens sms-del er eddersmart! Samtalerne med hver enkelt kontaktperson står som en chat på skærmen. Således er der altid overblik over det, der skrives, og spørgsmål som ”hvad er det nu, han svarer på”, undgås. Det er findes jo mennesker på denne planet, som sagtens kan nøjes med at skrive hver 12. time.
Afslutningsvist vil jeg tilføje, at jeg endnu ikke har fundet noget ved telefonen, der ikke virker eller som irriterer mig nævneværdigt! Alt i alt er det et råfedt apparat, som har alt, hvad man kan tænke sig. Mange spørger, hvorfor jeg ikke har købt en iPhone i stedet for en HTC Touch Diamond. Grunden er konkurrentens åbenlyse mangler, som jeg vil beskrive i et senere indlæg.
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under mobil, oplevelser // 7 Kommentarer
Kommentarer: Skriv din mening!
7 Kommentarer til “Den første tid med min nye HTC Touch Diamond”
Skriv et svar
Hej
Tak for et fint review
Jeg overvejer også meget at anskaffe mig telefonen, men der er bare et par ting jeg ikke kan finde svar på nogen steder. F.eks. står der noget om flash lite i nogle reviews, men ikke noget om hvordan telefonen så opfører sig hvis den f.eks. rammer en side med en flashreklame eller dailymotion.com f.eks. En anden ting, kan den bruge googles iphone interface eller stopper google dig inden og viderestiller til deres alm. webinterface?
Rgj
Hej Rico
Telefonen kan ikk afspille videoer fraDailymotion.com, men jeg er ret så sikker på, at den kan indstilles til at kunne.
Nu ved jeg ikke lige, hvor jeg skal fine Google’s iPhone interface, men den kan åbne både http://www.google.com/uds/samples/iphone/isearch.html og http://www.google.com/m. Jeg ved bare ikke helt, hvad formålet skulle være, for den kan jo sagtens åbne helt almindelig Google.
Er man videofreak, kan jeg fortælle, at telefonen indeholder en særlig applikation beregnet til YouTube og den funger!
/Christoffer
Hej nogen der ved hvor man kan finde opsætninger til internet og sådan nogen ting mit teleselskab sagde at jeg skulle gå ind på HTC’s hjemmeside men kan ikk finde noget og mit net virker ikk . Skriv hvis i ved noget .
tak
Lisepiien@hotmail.com
Hej Lise
Hvis dit teleselskab har bedt dig gå ind på HTC’s side for at finde opsætningen til dit internet, må det klart tælle i kategorien “dårlig service”. Problemet med support til nye mobiler er ofte, at “service”-personen ikke ved en skid om det apparat, du sidder og gerne vil have hjælp til. Så er det herligt nemt at henvise til producentens side.
Hvis din udbyder har en service, hvor de kan sende dig automatiske konfigurationsindstillinger direkte til din telefon, kan du bede om at få dem til f.eks. en HTC P3470, som er en tidligere model. Jeg ved, at opsætningerne til denne telefon virker, for jeg bruger dem selv!
/Christoffer
Jeg har selv insisteret i en htc og er lidt skuffet over at man kun kan havde 15 favoritter “kontakt personer”! kan dette ikke ændres==??
hej, jeg har købt denne telefon for en og en halv ugen siden nu, jeg har rodet meget rundt i den men har stadig ikke fattet hvad jeg skal gøre for og koble den til vores trådløse netværk her hjemme, har du et svar på det til hjælp. mvh
Hej. Jeg har ikke længere telefonen, men så vidt jeg husker, skal du ind i en undermenu til indstillingsmenuen. Da jeg havde HTC’en, syntes jeg ikke, det var svært, kan jeg huske. Når du hitter ud af det, så sørg for at slå wireless fra, når du ikke bruger funktionen. Den bruger strøm og bliver ret varm ellers.