Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Den Blå Festival i Aalborg under blå himmel

Så er der igen Blå Festival i Aalborg, hvor der over flere dage her i august er et flot program med masser af jazz og blues fra ind- og udland. I går var det vådt – i dag er himlen blå.

Den officielle festival spiller fra to scener; Blues-Scenen på Toldbod Plads og Jazz-Scenen på Gammeltorv. Der ud over løber en del af byens faste spillesteder med og tilbyder hos dem selv masser af musik i de to genrer.

Jeg havde kameraet med og fangede igen Ivan Pedersen i forgrunden for Backseat. Det er kun lige en måned siden, jeg sidst fangede Backseat – her spillede de for et stort og veloplagt publikum under The Tall Ships Races 2010.

Der var masser af mennesker på Toldbod Plads og også ved Jazz-Scenen på Gammeltorv, hvor der imidlertid ikke lige var musik, da jeg kom forbi. Jeg synes i øvrigt, det er lidt synd, at så mange yngre mennesker snyder sig selv for fede og gratis oplevelser. Gennemsnitsalderen på publikum var nemlig et godt stykke oppe.

Herunder ses et billedgalleri fra Den Blå Festival. Den første del er fra 2010 og de sidste fra 2009, hvor jeg også havde kameraet med, dog uden at vise resultatet her på bloggen.

[print_link]

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under aalborg, Begivenheder, fotos, Her & Nu, holdninger, oplevelser, tips // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional