Bogø Sandwich åbner snart i Reberbansgade

Byens bedste sandwich fås nu også snart i Reberbansgade, nemlig på hjørnet ved Svendsgade hvor Katja’s før havde til huse. Katja’s skulle absolut ændre koncept og døde af det. Deres old fashion fast food var i orden, men det nye salatfis var sgu ringe. Den ny restaurant bliver genbo til Ib René, Cairo, som ligger på det modsatte hjørne.
Nu kan vi så glæde os over endnu en filial af Bogø, som denne gang åbner i en af de travleste fast food-gader i Aalborg og det bliver det også for alvor tæt på min arbejdsplads, hvilket jeg da selvfølgelig kun kan glæde mig over. For efterhånden en del år siden åbnede den første Bogø Sandwich i Øgadekvarteret, nærmere betegnet på hjørnet af Færøgade og Bogøgade – deraf navnet. Stedet eksisterer stadig i bedste velgående og for et års tid siden åbnede filial nummer to i Bispensgade, ikke langt fra tyren. Denne filial bestyres af et familiemedlem til ham i Bogøgade.
Hvem, der skal stå for den nye i Reberbansgade, ved jeg ikke. Jeg ved kun, at jeg glæder mig. Alle anbefales at lægge vejen forbi Bogø Sandwich. Særligt vil jeg anbefale en baguette med tun eller laks – de er nemli’ bår’ dæjli’!
På Anjas blog kan man finde opskriften på lækre boller med tunmousse. De kunne let minde noget om Bogøs mad – jeg prøver det en dag!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under aalborg, nyheder, ros, tips // 1 Kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
En Kommentar til “Bogø Sandwich åbner snart i Reberbansgade”
Skriv et svar
Hejsa,
Dejligt det kan glæder andre! Og tak for oplysningen om at Bogø Sandwich åbner endnu en butik! Fantastisk mad.
Og tak fordi du linker til min opskrift