Ansigtsløft betaler sig i Kennedy Arkaden

Over de sidste måneder har Kennedy Arkaden gennemgået noget af en forandring, og den er ikke færdig endnu. Fra at være lidt kikset og kedelig er byens arkade ved busterminalen nu blevet lys og spændende at se på. Der er tilføjet en ekstra indgang ved siden af Super Best – der hvor butikken til 10 kr. før lå. Desuden er der ændret på mange af butikkernes facader, så de ikke længere er snorlige og kedelige glaspartier.
Ud over facaderne er der også ændret på belysningen og der er dukket to småbutikker op hhv. midt i det hele og lige under trappen. Den ene sælger mobiltelefoner for Sonofon og den anden er Rex Juice and Coffee. Det hele ser meget indbydende ud.
AaB-Shoppen ser lukket ud, men den er blot flyttet ned mod Super Best, hvor den er blevet nabo til cykelhandleren. Billigmarkedet ligger nu ved siden af Zone 0 (busterminalens kiosk) og har været udsat for lidt af en oprydning, så den er blevet pæn at se på.
Jeg kommer ikke selv meget i Kennedy Arkaden, men de få gange, jeg alligevel er kommet forbi, har jeg glædet mig over det nye look. Læg selv vejen forbi og tag et kig!
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar