Blog om Aalborg, fotos, opskrifter, Linux, Android og alt mellem himmel og jord

Anmeldelse af min nye Nokia 6700

Så blev det igen tid til ny mobil. Denne gang en Nokia 6700. Hvor er det bare en befrielse at få en velkendt Nokia i hænderne og hvor er 6700′eren bare lækker! Jeg har ventet på den nogen tid og stået længe i kø hos forhandleren. Derfor er jeg tilsyneladende også en af de allerførste, der får telefonen i hånden.

Til trods for et slankt design føles telefonen med sine 113 gram tung. Men sammen med det smukke ydre giver vægten blot fornemmelsen af kvalitet for pengene. Telefonen styres af Symbian S40, som bare glider 100% uden det mindste lag nogen steder. Det er virkelig en fornøjelse sammenlignet med en tidligere telefon, HTC Touch Diamond med Touchflo 3D oven på sløv Windows Mobile 6.1.

Da jeg tændte telefonen første gang, måtte jeg lægge øre til noget grimt. Nokia har udsat deres velkendte Nokia Tune for fesen og fæl flødeguitar. Føj! Men heldigvis er den slags let at slå fra. Menusystemet er det velkendte, selvom nye features har fundet indpas og gamle er blevet flyttet en lille smule rundt. F.eks. skal der desværre lidt flere klik til, for at sætte telefonen på lydløs. Men alt i alt føles det hele super lækkert at arbejde med. Tastaturet er robust og er i layout lig det, man kender fra Nokia 6300. Selve tasterne er dog helt nedsænkede og det er lagt tre vandrette streger ind i udadstående relief. Man skal lige vænne sig til det, men det går lynhurtigt. Med sine 2,2″ er skærmen ikke noget at skrive yderligere om, andet end at den er lysstærk og pæn at se på.

Nokia 6700 har indbygget A-GPS og giver sammen med Nokia Maps applikationen sikkert en masse fordele, hvad navigation angår. Det har jeg dog endnu ikke forsket yderligere i. I stedet har jeg som amatørfotograf kigget en del på det indbyggede kamera, som er en af årsagerne til, at jeg overhovedet blev interesseret i telefonen.

Kameraet er på 5MP og leverer billeder i størrelsen 2592 x 1944 pixels. Denne størrelse burde række til fotoprint i størrelsen 20 x 30 cm, forudsat at man kan få skarpheden høj nok. Kameraet er fuldstændigt problemfrit at bruge. Man drejer blot telefonen og trykker på kameraknappen, som nu sidder for oven. Der er mange muligheder for indstilling af kameraet, så man både kan justere størrelse, hvidbalance, blitz, filnavne og- placeringer samt tilføje forskellige effekter som sort/hvid, negativ, sephia m.fl. I galleriet herunder har jeg lagt nogle eksempler på nogle billeder, jeg tog på en kort gåtur. Der er efterfølgende ikke redigeret i billederne – de er direkte fra telefonen. På det med kongeligt navnetræk har jeg brugt zoom og på det ene af blomsterne har jeg brugt blitz. Der er ingen tvivl om, at mobilkameraer gør det absolut bedst mod velbelyste motiver og ikke på en grå regnvejrsdag som i dag. Men jeg synes dog, at resultatet er helt hæderligt. Dog skal jeg lige have kigget lidt mere på blitzfunktionen under mørke forhold. I aftes fik jeg nemlig mistanke om, at blitzen og kameraet shutter ikke er helt synkroniseret, hvilket af åbenlyse årsager vil være noget af en fuser. Umiddelbart virker kameraet som en succes med det mulige aberdabei med blitzen. Hvis det viser sig at være et problem, kan Nokia sikkert også fixe det med en opgradering af telefonens firmware.

Til interesserede kan jeg nævne, at telefonen kommer med et par nye spil, som jeg ikke tidligere har set fra Nokia. Det drejer sig om arkadespillet Bounce Tales, hjernevrideren Brain Champ og minestrygerklonen Seasweeper. Det er i øvrigt stadig ikke muligt at slippe for Elendige Snake, som også på denne telefon er i version III. Brain Champ minder meget om Wii-spillet Brain Academy, hvor man gennem små øvelser kan træne sin hjerne – om ikke andet; blive bedre til øvelserne. Jeg kan hilse og sige, at det er meget underholdende og ganske vanedannende. Man kan dagligt komme tilbage for nye udfordringer, hvilket jeg har gjort al den tid, jeg har gaft telefonen (alle to dage.) Jeg kan dog endnu ikke med sikkerhed sige, at min hjerne har udviklet sig mærkbart.

Må jeg ikke anbefale enhver at købe sig en Nokia 6700 – jeg er sikker på, man bliver glad for den. I know, I will… Find din 6700 her.

Herunder ses galleriet med testbilleder og derunder to videoklip lavet med Nokia 6700.

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under fotos, holdninger, mobil, ros, tips, youtube // 23 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

23 Kommentarer til “Anmeldelse af min nye Nokia 6700”

  1. Jonas den 23 juli, 2009 21:00

    Flere klik for at sætte den på lydløs. Hvad med bare at holde #-tasten nede? 1 klik er vel ikke for meget? :-)

  2. Pelle den 23 juli, 2009 21:40

    Jeg har endnu ikke forstået hvordan “kamera”-knappen på siden at telefonen bruges. Når jeg har aktiveret kameraet og holder knappen nede stiller den bare skarpt med en grøn firkant.

  3. Adrian den 30 juli, 2009 15:46

    Jeg har et par spørgsmål vedr. LED lys/blitzen. Lyser den når man optager video? Hvis ja, kan man så slå den fra? Når man tager et still billede med LED lys/blitzen slået fra, blinker den alligevel?
    Grunden til jeg spørger er fordi jeg har en ældgammel:-) Nokia N73. På den kan man netop ikke slukke for LED lyset, når man optager video. Og når man tager et still billede med LED lys/blitzen slået fra, giver den alligevel et hurtigt blink. Ret irriterende!

  4. Christoffer Veng den 31 juli, 2009 6:28

    Du skal ikke bekymre dig. Det er slet ikke muligt at få lys på videooptagelser. Så kan man jo diskutere det praktisk i det, men det er nok godt nok for batteritiden. Hvad stillfotos angår, kan man slå blitzen til og fra. Er den slået fra, ser man den slet ikke. Er den slået til, ser man den flere gange, når man tager et billede. Først til hjælp for autofokus, så for at forhindre røde øjne og til sidst for at belyse motivet, når billedet tages. Når din N73 har lyst, selvom den ikke har brugt lyset som blitz, er det garanteret for at støtte kameraets fokusering.

    Mange hilsner fra
    Christoffer

  5. Adrian den 31 juli, 2009 16:31

    Hej Christoffer,

    Tusind tak for dine svar. Jeg sætter pris på dine oplysninger, da jeg har spurgt i diverse fora og på youtube, men uden held. Enten svarer folk ikke, eller også aner de ikke noget om det.

    Jeg er glad for at høre at der ingen LED lys er tændt når man optager video. Det eneste den gør er at dræne batteriet hurtigere. Er kun brugbart hvis man filmer en genstand i total mørke på ca. 15cm afstand:-)

    N73′eren brugte før i tiden LED lyset til at fokusere med(når LED blitz var slået fra), men dette er heldivis blevet fjernet fra nyeste firmware. Kameraet i N73 har en mekanisk lukker, som giver en klik lyd når man tager et billede, og det er her LED lyset også blinker. Den kan på ingen måde slås fra og er til ingen verdens nytte:-(

    Jeg var oprindeligt opsat på at købe en N79, men den har nogle af de samme efter min mening irriterende lys/blink som ikke kan slås fra i kameratilstand. Nu står jeg i mellem Nokia 6700c og LG Arena. To vidt forskellige mobiler. Har aldrig haft en touch-mobil før, men jeg hælder nu mest til 6700c, da jeg har læst en del om Arena’ens mange problemer og fejl.

    Puha! Det blev godt nok et længere indlæg end jeg havde regnet med. Jeg håber du gider at læse den igennem:-)

    Ha’ en fortsat god dag,

    Mvh.

    Adrian

  6. Søren den 3 september, 2009 15:41

    Hej Christoffer!
    Læste din gode anmeldelse, så nogle af dine pics fra telefonen. Så har jeg ellers hørt at 6700 er god mod/med ubuntu. Og det er bestemt en sandhed. Sættes den i usbporten som datalager, findes den med det samme af systemet.
    Sætter man den i usb-porten med indstillingen pc-suite, bliver den fundet af networkmannager og man kan efter tre-fire klik med musen, browse nettet med telefonen som modem. Herligt, hurtigt og simpelt.
    mvh Søren

  7. Anders den 28 oktober, 2009 12:44

    hej Christoffer.
    Jeg har lige købt en 6700 og er mega glad for den.
    Men når jeg skal tage billeder nogle gange, så kommer der bare en grøn firkant på skærmen igen og igen så jeg tilsidst opgiver at tage det billede, er det en fejl i telefonen c”,)

    mvh Ander bruun

  8. Christoffer Veng den 28 oktober, 2009 16:47

    Hej Anders

    Den grønne firkant betyder, at kameraet har fokuseret. Når det har det, skal du blot trykke knappen helt ned, og den tager billedet.
    Vær opmærksom på, at det kun er den yderste højre del, der er knap. Den venstre del er ingenting.

    Christoffer

  9. Anders den 29 oktober, 2009 13:30

    jeg takker mange gange for svaret:)

  10. Ada van Beek den 13 november, 2009 21:11

    Hej Christoffer,

    Jeg har også lige fået mig en lækker 6700.

    Men selvom jeg allerede errgitig glad for den, så kan jeg ikke få kameraet til at virke. Hver gang jeg vil tage et billede kommer det bare en tekst med “Kamera på standby” og jeg kan ikke få kameraet til at fungere.

    Har du et par tips du vil dele ud af?

    Venlig hilsen
    Ada

  11. Christoffer Veng den 14 november, 2009 14:36

    Hvis den går direkte på standby, er det fordi batteriniveauet er for lavt. Mange hilsner fra Christoffer

  12. Ada van Beek den 14 november, 2009 17:41

    Hej Christoffer,

    Det gør den også selv om den er fuldt opladet.
    Jeg har også prøvet med en softwareopdatering uden at det hjalp på kamerafunktionen.

    Venlig hilsen
    Ada

  13. Christoffer Veng den 14 november, 2009 18:50

    Så aner jeg det ikke. Min går kun på standby, når der ikke er så meget batteri tilbage. Jeg vil foreslå, at du lige fanger forhandleren og spørger ham ad. Jeg krydser fingre og håber, at det ikke er noget, der gør, at du kommer ind i reperationshelvedet, men at det kan løses på en mere simpel måde. :-) Christoffer

  14. Ada van Beek den 14 november, 2009 21:20

    Det håber jeg også :)

  15. Kamilla den 28 december, 2009 13:22

    Er jeg den eneste der har problemer med at ringetone og alarm er for lav (trods at den er sat på højeste tone) og at telefonen´fryser og slukker helt umotiveret (trods et fuldt opladet batteri) ?

    Mvh. Kamilla

  16. Christoffer Veng den 28 december, 2009 16:14

    Hej Kamilla

    Jeg ved selvfølgelig ikke, om du er den eneste, men jeg har i hvert fald ingen problemer med lydstyrken – hverken for alarm eller ringeapparatet. Dog er visse af ringetonerne lettere at høre end andre, vil jeg da tilføje.
    At den fryser og lukker har jeg ikke oplevet én eneste gang, så jeg vil foreslå, at du får kigget på den, hvor du har købt den. Modellen er stadig så ny, at fabriksgarantien ikke kan være udløbet.
    Held og lykke med det… og godt nytår! :-)

    Mange hilsner fra
    Christoffer

  17. Kamilla den 6 januar, 2010 21:53

    Hej Christoffer

    Tak for din tilbagemelding.

    Den er nu sendt til rep. da den døde helt – kunne end ikke oplade.

    Endnu engang tak.

    Mvh. Kamilla

  18. Dorte den 15 februar, 2010 8:45

    Overvejer rigtig meget at købe en Nokia 6700 – men er lidt “bekymret” for at den hurtigt vil blive ridset hvis jeg vælger krom ??? jeg kan se på nokias hjemmeside at man også kan få en “farve” der hedder Matmetallic – men hvor på nettet køber man den, har ikke kunne finde den nogen steder, det er kun den blanke alle sælger….
    Er broncefarven samme farve som på Nokia 6500 ??
    Håber at nogle kan hjælpe mig med spørgsmålene inden jeg køber min 6700…..

  19. Christoffer Veng den 15 februar, 2010 11:32

    Hej Dorte. Jeg har haft min telefon i…. ja, du kan selv regne ud hvor længe…. og det er endnu ikke lykkes mig at lave ridser i den. Jeg er ikke hysterisk omkring den, men jeg går da bestemt heller ikke og kaster rundt med den. Sagt på en anden måde: Du skal ikke bekymre dig om finishen, med mindre du er håndværker eller stiv fire gange om ugen. :-) Køb du bare en chrom!

  20. Camilla den 9 marts, 2010 20:51

    Er der nogen der ved forskellen på styresystemerne S40 og S60 ?
    Jeg er i tvivl om jeg skal købe en 6700 eller vente på 6700 slide.

  21. Henrik den 3 august, 2010 21:37

    Hejsa

    Når jeg modtager en sms så er tidspunktet for modtagelse en time tidligere end uret. Ved du hvorfor? Det var ikke tilfældet på min 6300 og jeg har valgt GMT+1.

    Hvid skriftfarve på kalender datoer fungerer ikke så godt, som sort farve, da man ikke kan se forskel på fed eller ikke fed. “Light” tema giver sort tekst men kan ikke finde andre måder at løse det.

    Har du et par tip?

  22. mark den 15 november, 2010 14:30

    Hey, kan man gå på internet med den(altså uden at det koster penge). Kan den finde en slags trådløs netværk?.

  23. Christoffer Veng den 15 november, 2010 21:45

    Hej. Nej, det kan man ikke med nogen Classic-model fra Nokia, da de ikke understøtter wifi. Mvh Christoffer

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional