Om
Her skriver Christoffer Veng. Jeg bor i centrum af herlige Aalborg sammen med min familie.
Ikke langt herfra er jeg ansat som lærer på en stor, gammel privatskole med både stolte traditioner og plads til nytænkning. Jeg er enormt glad for mit arbejde, for hvad er mere berigende end dagligt at omgås søde børn og gode kolleger? Jeg underviser i forskellige naturfag: Matematik, fysik/kemi og natur/teknik med bi-beskæftigelse som beskikket censor.
Her på bloggen er man meget velkommen til at lægge kommentarer til mine indlæg. Dog kræver jeg gyldig mailadresse (som ikke vises), for at godkende en kommentar. Jeg ønsker ikke, at brokke-hoveder anonymt øser ud af løse og faste meninger om hvad som helst. Her er det nemlig kun mig selv, der må den slags!