Aalborg klædt i sne ved juletid
I aftes havde det været et vældigt snevejr og jeg gik mig en tur med kameraet om halsen. Jeg ville have billeder af vores smukke sneklædte by, før det bliver for sent. Vi skrev d. 22. og den hvide jul er jo mere end truet.
Jeg gik ad Algade, hvor næsten samtlige butikker var lukket, selvom kl. knapt var 19 – de fleste skulle ellers ikke lukke før kl. 20, men der var altså heller ikke mange folk på gaden. Fra Algade gik jeg en tur over det totalt tomme julemarked på Gammeltorv, hvor alle lysene gjorde sig rigtig fint sammen med det tykke lag sne. På vejen hjem gik jeg over John F. Kennedys Plads, for at fotografere træerne. Jeg husker nu, at det var kønnere førhen. Måske fordi træerne har vokset sig så store, at kronerne – og dermed lysene – nærmest vokser sammen.
[print_link]
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under aalborg, fotos, Her & Nu // 2 Kommentarer
Kommentarer: Skriv din mening!
2 Kommentarer til “Aalborg klædt i sne ved juletid”
Skriv et svar
Smukke billeder Christoffer. Min datter og jeg passerede Gammel Torv i bus i aftes ved kl. ca. 19.45 og så en fyr med kamera på stativ i gang med at fotografere julemarkedet – måske var det dig
Hej Mette. Tak for roserne. Det var helt sikkert mig, I så. Tidspunktet passer og jeg mødte ikke andre. Den slags billeder bliver altid til ved hjælp af stativ og fjernbetjening. Glædelig jul!